Page 335 - PPL-2025-9fag
P. 335
Meteorologi
Denne skytype er farlig, idet den dækker bjergtoppen, og idet der findes
kraftige nedvinde i den på bjergets læside (op til 5000 fod pr. min.).
Disse vinde er årsagen til, at luften ikke opvarmes nok (adiabatisk) og dermed,
at opløsningen af skyerne ikke nås inden dalbunden.
Gode råd til bjergflyvning:
- Undgå at overflyve bjerge fra læsiden i lav højde, stig 100 km før bjerget til
3000 fod over bjergets højde.
- Anflyv bjergkæden under en vinkel på max 45 grader, så der er mulighed
for at vende om, hvis man opdager bjergbølger i bjergets læside.
- Overflyv bjerge, undgå at flyve gennem pas i kraftige vindforhold.
Tilbage til indholdsfortegnelse
3.9.7 Banetilstand
Landingsbanen kan være våd, tilsneet eller overiset mv. Så er det rart at vide,
hvor man kan få oplysninger om banetilstanden, inden man skal lande.
3.9.7.1 Runway Condition Report (RCR)
På større flyvepladser:
1. vurderer flyvepladsoperatøren baneoverfaldetilstanden og
2. fastlægger banetilstandskoden RWYCC (Runway Condition Code) og
3. formidler resultatet i en banetilstandsrapport RCR (Runway Condition
Report)
Standarden er GRF (Global Rapportering Format).
Global Reporting Format er udviklet i 2021 af ICAO, med det formål at
standardisere og forenkle rapporteringen af landings- og vejrforhold på
lufthavne.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 335