Page 391 - PPL-2025-9fag
P. 391

Kommunikation


                    -  Hvis en rettelse bedst kan udføres ved at gentage hele meldingen, siges

                       ”RETTELSE JEG GENTAGER”, hvorefter meldingen sendes forfra.


                    -  Hvis en modtager ønsker en hel melding gentaget, skal dette angives ved

                       udtrykket ”GENTAG”.

                    -  Ønskes dele af en melding gentaget, udtrykkes henholdsvis ”GENTAG

                       ALT FØR…” eller ”GENTAG ALT EFTER…” eller ”GENTAG ALT MELLEM…”.


                    -  Ønskes noget specifikt gentaget, siges fx ”GENTAG BANE I BRUG”.

                    -  Hvis afsenderen af en melding, der læses tilbage, konstaterer fejl eller


                       misforståelser,  skal  der  svares  ”NEGATIV,  JEG  GENTAGER”,  hvorefter
                       den korrekte version gentages.





                4.8.1.3   Tilbagelæsning (read back)

                Alle sikkerhedsrelaterede dele af klareringer og flyvekontrolinstruktioner skal

                gentages af modtageren.


                Følgende skal altid gentages:

                  -  Ruteklareringer


                  -  Klareringer og flyvekontrolinstruktioner til at køre ind på en bane, lande

                      på en bane, starte på en bane, holde før en bane, krydse en bane eller køre

                      tilbage ad en bane (backtrack), hvad enten banen er "bane i brug" eller ej

                  -  Oplysninger  om  bane  i  brug,  højdemålerindstilling,  SSR-koder,  højde-

                      instruktioner,  kurs-  og  fartinstruktioner  samt  for  ankommende  IFR-

                      flyvninger,  hvad  enten  oplyst  af  lufttrafiktjenesten  eller  indeholdt  i  en

                      ATIS-udsendelse, gennemgangsniveau




                Andre  klareringer  eller  flyvekontrolinstruktioner,  herunder  betingede

                klareringer, skal gentages af modtageren eller bekræftes på en måde, der klart

                viser, at klareringen og flyvekontrolinstruktionen er forstået og vil blive fulgt.






           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            391
   386   387   388   389   390   391   392   393   394   395   396