Page 97 - PPL-2025-9fag
P. 97
Luftfartsret
Man kan gøre opmærksom på en nødsituation på en nødsituation på flere
måder:
- Afgive et signal bestående af gruppen SOS radiotelefonisk eller på
anden signaleringsmåde
- Afgive et signal bestående af ordet MAYDAY via radioen (helst udtalt 3
gange)
- Afsende raketter eller bomber, der udkaster røde lys, med korte
mellemrum
- Afsende et faldskærmsblus, som viser rødt lys.
- Indstille transponderen på 7700 (medmindre du flyver kontrolleret
flyvning med tildelt transponderkode).
1.6.2.1 Ulovlig handling (flykapring mm)
Luftfartøjschefen skal så vidt muligt stille transponderen på 7500 mode A.
1.6.2.2 Alarmeringsfaser
Reglerne for procedurer i forbindelse med formodning om observeret
nødsituation er beskrevet i BL 7-4 stk. 16.
1.6.2.3 Krav til luftfartøjschefen
Når en luftfartøjschef har begrundet formodning om, at et andet luftfartøj
befinder sig i en nødsituation, skal denne omgående underrette
lufttrafiktjenesteenheden inden for det pågældende område.
1.6.2.4 Eftersøgning og redning
Herunder følger definitioner af betegnelser, der vedrører eftersøgning og
redning af fly og flybesætning.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 97