Page 110 - 2020-færdig
P. 110
Det er ikke nok, at man bruger synet til at holde flyet vandret. Man skal også holde
godt øje med den øvrige trafik. Sørg for at gøre dig synlig, så andre kan se dig (lys).
Hvis andre ved, at du er i nærheden, er der større chance for, at du bliver set. Afgiv
positionsrapporter og tænd din transponder!
Husk solbrillerne, de er uundværlige i sollys også sollys over snedækkede områder,
hvor du risikerer du at blive sneblind på grund af for meget lys, hvis du ikke
beskytter øjnene.
Kollision
To fly på skærende kurs.
Hvis den relative pejling mellem de to fly
er konstant, vil ”billedet” af det andet fly
stå stille.
Det vil bare vokse i størrelse. Hurtigt.
Det er vigtigt, at man skanner horisonten
for andre fly regelmæssigt. Især, hvis der er svæveflyvning, skal man være
opmærksom. Det ene øjeblik kan man kortvarigt se flyet. I næste øjeblik er det væk!
Herunder ses en måde at skanne horisonten på. Øjnene glider med en hastighed,
der svarer til 20 grader pr 2 sek, hen over horisonten. Derefter fokuseres kortvarigt
på instrumenterne, hvorefter metoden gentages.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 110