Page 60 - 2020-færdig
P. 60
Skiltet ”MIL” viser vejen til MIL, som måske kunne være den
militære afdeling.
De to røde skilte giver jo næsten sig selv. Vi
kender det fra vores færden på landevejene.
Det betyder indkørsel forbudt for fly, men ikke
for biler.
Anvendelsen af dette skilt er vist her.
Køreveje (til biler og lign.) er forsynet med hvide
sidemarkeringer, enten som en enkelt linje,
eller som vist her.
Sidemarkeringer på rulleveje til fly er 2 parallelle gule linjer.
Hvis disse linjer føres over f.eks. en forplads, hvor man må
køre af rullevejen, laves linjerne stiplede som vist her.
X markeringer som disse angiver, at en bane eller en rullevej
ikke er anvendelig. Det kan også dreje sig om en del af en
bane eller rullevej, som befinder sig mellem 2 udlagte krydser.
Hvor rulleveje krydser hinanden, kan der være
markeret en venteposition.
Hvor en rullevej støder op til en bane, er markeringen
anderledes. Her er dobbelt opstreget linje, når du
kommer fra den ene side. Det betyder ”STOP bane
forude”. Før du krydser, skal du have tilladelse hertil fra
tårnet.
Krydser du i retningen fra banen og ind til forpladsen, kan du bare passere uden at
kalde op. Når skiltet og markeringen på rullevejen er passeret, er du fri af banen.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 60