Page 9 - 2020-færdig
P. 9
Arbejdsområderne for EASA er:
- Certificering af luftfartøjer
- Certificering af piloter
- Certificering af personel
- Flyveoperationer
- Simplificering af regler for GA flyvning
Regeldannelse
De væsentligste dokumenter i regeldannelsen er Europa-Parlamentets og rådets
forordning Nr. 216/2008, som beskriver EU samarbejdet landene imellem og angiver
arbejdsområder og principper for samarbejdet.
Commission regulation 1178/2011 er også et af hovedværkerne. Det handler om
certificering. Til sådan en skrivelse udgives en AMC (Acceptable Means of
Compliance), som beskriver, hvorledes reglerne skal efterfølges. GM er Guidance
Material (vejledende materiale) til reglerne.
Hvis man for eksempel ikke er helt enige i en lovtekst, kan et medlemsland udsende
en ALTMOC (Alternate Means of Compliance), og det har Trafikstyrelsen været så
venlig at gøre, således at vi i Danmark har en alternativ fortolkning af reglerne. Det
betyder, at man ikke kan nøjes med at læse EASA-reglerne fra EASA’s hjemmeside,
men desuden skal gøre sig bekendt med de danske regler. Er der
uoverensstemmelser, er det den danske fortolkning der gælder i Danmark. Andre
lande end Danmark kan have lavet deres egne fortolkninger, hvilket man ligeledes
skal gøre sig bekendt med, når man påtænker flyvning til andet land.
Det er meget svært at finde rundt i reglerne. Hvis du holder dig til de danske regler,
er det Trafikstyrelsen, som er den relevante myndighed. ”Trafik og Byggestyrelsen er
myndighed for den civile luftfart i Danmark. Det betyder, at det er os der fastsætter
bestemmelser for udøvelsen af luftfart og fører tilsyn med, at bestemmelserne
bliver overholdt” står der i indledningen til den Nationale Lovgivning på
Trafikstyrelsens hjemmeside.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 9