Page 99 - 2020-færdig
P. 99

Nogle funktioner, f.eks. at cykle, er så automatiserede gennem træning, at vi kan

            udføre funktionerne uden den store tankemæssige virksomhed. Andre funktioner,

            f.eks. at skulle lande et fly, kræver så mange korrektioner og vurderinger, at vi skal

            henlede al vores mentale kapacitet på udførelse af opgaven.

            Alt dette styres af hjernen og nervesystemet. Efter dette lille afsnit følger et afsnit

            om sanserne, som forsyner hjernen med oplysninger, som giver os et sansemæssigt
            billede af situationen. Sammen med dette kan hjernen komme frem til et kognitivt

            billede af situationen – måske forstyrret af sansemæssige illusioner.





            2.4.1  Det centrale og perifere nervesystem

            Nervesystemet består af to dele: et centralt system og et perifert system.



            Det centrale system er hjernen og

            rygmarven, som begge er bygget op af

            nerveceller og nervefibre. Hjernen er inddelt
            i forskellige områder med forskellige

            opgaver. Eksempelvis styrer et område

            følesans, andre styrer  bevægelser,

            finjusterer bevægelser eller kontrollerer

            kroppens hormonkirtler.

            Mellem de forskellige områder er der

            nerveforbindelser, så signalerne, som går  ud
            fra hjernen, påvirkes fra mange områder og koordineres. Rygmarven sender


            signalerne til og fra hjernen og resten af kroppen. Rygmarven består mest af lange
            nervebaner, som bringer nerveimpulserne op og ned fra hjernen.



            Det perifere nervesystem er nerver, som går fra hjernen og rygmarven ud til resten

            af kroppen. De perifere nerver er forbundet med rygmarven på forskellige

            niveauer. Det er gennem rygmarven, at information fra disse nerver kommer til og

            fra hjernen. Gennem små huller i kraniet går nogle perifere nerver direkte ud fra





           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            99
   94   95   96   97   98   99   100   101   102   103   104