Page 172 - 2021
P. 172
Instabiliteten vil øges, når:
- der sker en opvarmning i de nederste lag og/ eller afkøling i de højere lag.
- der foregår en advektion af varm luft i de nederste lag og/ eller kold luft i de
højere lag.
- fugtighedsindholdet stiger.
- luften tvinges til vejrs, hvorved betinget instabilitet kan blive udløst (kan ske
ved løft over bjerge eller over fronter)
3.5.4 Dugpunktstemperatur
I en fugtmættet luft er den relative fugtighed (eller fugtighedsgraden) altid 100%,
hvorimod det absolutte vandindhold i en fugtmættet luft afhænger af
temperaturen.
For enhver luftmasse vil der være en temperatur, hvor
den relative fugtighed er 100 %.
Denne temperatur kaldes dugpunktstemperaturen.
Fugtighedsangivelse ved flyvning
Ved flyvning angives luftens fugtighed ved, at vi får angivet aktuel temperatur og
dugpunktstemperaturen. Det kan se ud, som METAR vist her:
ekka 031050z auto 11012 kt 9999ndv sct 016 16/12 q1010=
Du skal helt hen til, hvor der står 16/12 for at finde fugtigheden i luften. Aktuel
temperatur er 16 grader, og luften skal køles ned til 12 grader, før den er mættet
med vanddamp.
Forskellen mellem temperatur og dugpunktstemperatur kaldes spredning, og jo
større spredning desto tørrere luft. Se også video 3.1 og se, hvordan man finder
højden op til skyer dannet ved konvektion (opstigning af varm luft).
o
Temperaturændringen i mættet luft er ca. 0,5 C pr 100 meters højdeændring
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 172