Page 55 - PPL-2025-9fag
P. 55
Luftfartsret
Kontrolzonen er klassificeret som D-luftrum. Inde i kontrolzonen er det Karup
Tower (TWR), som har magten. Man må kun komme derind, hvis man har fået
tilladelse til det. Så der er krav om 2-vejs radioforbindelse under flyvningen i
dette område.
Ovenpå kontrolzonen ligger en større (rød) kasse. Området kaldes Karup
Terminal Område (Terminal Area TMA). Karup TMA er D-luftrum, men andre
TMA’er kan være C-luftrum. Det er fx Billund og København TMA’er.
I Karup TMA er det en enhed, som benævnes Karup Approach, man skal kalde
for tilladelse til at flyve ind i området.
En linje som denne viser udstrækningen af Karup LTA (Local Traffic
Area). Det angiver bare et område, ligesom FIR også bare er et område. I Karup
LTA er det Karup Approach, som yder tjeneste.
Mod vest kan vi se Stauning Flyveinformations Zone (Flight Information Zone
FIZ) (EKVJ FIZ G) Tjenesteenheden kaldes Stauning Information (Aerodrome
Flight Information Service).
Ydelsen fra Stauning Information kan være trafikinformationer og
undvigerådgivning samt alarmeringstjeneste.
Er man inden for TMA, kan Karup Approach give Flyvekontroltjeneste.
For ikke at snyde Sjællændere har vi her en skitse af luftrummet over Sjælland.
Der er 2 kontrolzoner,
og som alle andre
kontrolzoner er de
klasse D-luftrum.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 55