Page 470 - 2023_Neat
P. 470
Alle cirkler, der ikke er storcirkler, er småcirkler eller lille cirkler. Alle paralleller
bortset fra Ækvator er således småcirkler.
En linje på jordoverfladen, som skærer meridianerne under samme vinkel, kaldes
en kompaslinje (rhumbline eller R/L). En kompaslinje vil danne en spiral,
som vil ende tæt på polerne. Undtaget er dog
0
0
skæringsvinkler på 90 og 270 , som vil være sammenfaldende med parallellerne,
0
0
samt skæringsvinklerne på 180 og 360 , som er sammenfaldende med
meridianerne.
Tegningen herunder viser en kompaslinje og en storcirkel samt røde og blå vinkler.
De røde vinkler, som går fra
kompaslinjen (den røde bue) til
meridianerne (de grå linjer), er
overalt lige store.
De blå vinkler, som går fra
storcirklen (den blå linje) til
meridianerne, har forskellige
størrelser, som skyldes, at
meridianerne konvergerer
(nærmer sig hinanden) mod polerne.
Det er dette der gør, at storcirkellinjerne altid vil være de korteste linjer langs
jordoverfladen.
Til vores brug betyder forskellen mellem storcirkel og kompaslinje intet. Når vi
fremstiller kort til brug for vores type flyvning, VFR på korte afstande,
benytter vi os af Gnomonic projection.
Når vi gør det, vil en ret linje mellem 2 punkter være en storcirkellinje og dermed
den korteste afstand.
470
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023