Page 480 - 2023_Neat
P. 480
9.7 Flyvning i vind (Navigation 2 - 4 videoer)
Flyet vil altid være påvirket af vinden
Hvis man under flyvningen ikke korrigerer for vinden, kan man ikke holde kursen.
Vinden vil nemlig skubbe flyet væk fra kursen, hvis der ikke korrigeres herfor.
Hvor meget og i hvilken retning afhænger af vindens retning og hastighed.
Korrektionen sker ved at holde flyet op mod vinden. I almindelighed kompenserer
vi ikke ved at ændre på flyets hastighed, men er tiden afgørende, må vi selvfølgelig
også kompensere herfor ved at give mere eller mindre gas.
9.7.1 Vindtrekanten
Til beregning af vindens indflydelse anvender vi vindtrekanten.
På figuren til højre ses en skitse af, at man på denne
tur er nødt til at holde en heading op i vinden og
lade flyets næse pege på B, hvis man vil flyve til A.
Vindtrekanten fremkommer ved en
sammensætning af
- vindens retning og styrke
- TAS og heading
- GS og track
Her er en enkel fremstilling af vores flyvetur, som vi
lavede udregninger til tidligere.
Vores tracks er markeret med 2 pile (det
skal man ifølge god skik).
Vinden er tegnet på med rødt (det var en
hidsig modvind ☺)
Vort fly er placeret på ruten mellem EKHG
og EKSD. Vi er nødt til at dreje flyets snude
op i vinden for ikke at blæse mod højre.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 480