Page 130 - 2022_Neat
P. 130

Opmærksomhedens forskellige komponenter

             Opmærksomhed er en kompleks kognitiv funktion, og det er med god grund, at

             opmærksomhed er en hovedinteresse for neuropsykologien og den kognitive

             psykologi. Opmærksomhed og koncentration er basale nødvendigheder for alle

             menneskers kognitive funktioner. Nedenfor beskrives de forskellige komponenter,

             som opmærksomhed består af.



             Selektiv opmærksomhed

             Vores sensoriske receptorer modtager konstant informationer fra omgivelserne i
             form af lyde, lugte etc. Det er umuligt at bearbejde al den information, som møder


             sanserne. Alle informationerne kan siges at indgå i et konkurrenceforhold. Med
             den selektive opmærksomhed udvælges og prioriteres den information, der skal

             bearbejdes, i forhold til dens relevans, eller hvad man har behov for i en given

             situation. Selektiv opmærksomhed gør det muligt at fokusere på en bestemt ting,

             mens man ignorerer informationer, der ikke er relevante, uden at man fysisk skal

             bevæge sig væk fra den irrelevante information. Således er selektiv

             opmærksomhed en absolut nødvendighed for både globale kognitive processer og

             adfærd i det hele taget.

             F.eks. bevirker selektiv opmærksomhed, at det visuelle system ikke blot automatisk

             bearbejder og analyserer alle visuelle informationer, men alene er rettet mod
             informationer, som er relevante. I den fysiske adfærd viser selektiv

             opmærksomhed sig som fastholdelse af blikket, en bestemt hovedstilling, eller

             overkroppens retten sig mod relevant information.



             Når den selektive opmærksomhed er veljusteret, påvirkes man ikke af ubrugelig

             information og irrelevante forstyrrelser. Hos personer, som har et højt

             distraktionsniveau, bliver opmærksomheden let påvirket af irrelevante ting. For at
             opnå en vis koncentration må de derfor begrænse antallet af stimuli i

             omgivelserne, som forhindrer dem i at koncentrere sig; f.eks. ved at finde et roligt

             sted, hvor de kan læse en skriftlig besked.



             Kognitive øvelser, hvor man skal identificere genstande, som ikke passer ind i en



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            130
   125   126   127   128   129   130   131   132   133   134   135