Page 390 - 2022_Neat
P. 390

8.4  Flyvebenzin                         (Generel viden om luftfartøjer 2 - 6 videoer)


             Flyvebenzin opdeles i klasser hvad angår oktantal og grad.

             Benzin er tilsat bly for at mindske bankning. Benzinens bankningsbestandighed

             angives ved det såkaldte oktantal eller præstationstal. I dag bruger man over
             hele verden avgas 100LL med oktantal på 100 og lavt blyindhold.

             Benzin kan også være klassificeret efter gradsystemet. Den angives med to tal.



             Benzintyper




                     Grade 80  rød  oktan  80/87 (mager/fed blanding)  0,14 g bly pr. liter

                     Grade 100 grøn  oktan        100/130                            0,85 g bly pr. liter


                     Grade 115  violet  oktan  115/145

                     Grade 100LL blå   oktan  100/130                                0,56 g bly pr. liter




             Autobenzin og flyverbenzins oktantal kan ikke direkte sammenlignes, da de er målt

             efter forskellige metoder. Hvis man tager en autobenzin super 98, kan man trække

             10-15 fra, og man har da ca. den værdi, det svarer til i flyverbenzin. Dvs. at fly, som

             kan anvende 80 (80/87) benzin oktanmæssigt, kan bruge super 98. Der er dog

             mange problemer ved at flyve med autobenzin. Der kan dannes damplommer i

             benzintilførslen, benzinen kan opløse pakninger m.m. i brændstofsystemet,

             udstødningsgassen kan virke korroderende, olien i motoren kan tage skade af de
             forskellige tilsætningsstoffer i benzinen.



             Der er omfattende kvalitetskontrol med flyvebenzin. Benzinselskaberne sikrer
             benzinens kvalitet, lige til den fyldes på tanken.



             I benzintanke dannes kondensvand. Der er derfor, på de lavest liggende steder i
             tanken, placeret dræn (vand er tungere end benzin). Det er vigtigt, at dræne dette

             vand væk ved inspektionen af flyet før flyvning. Husk også at dræne brændstoffilter.





            Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022           390
   385   386   387   388   389   390   391   392   393   394   395