Page 62 - PPL-2025-9fag
        P. 62
     Luftfartsret
                1.4.6.6     Tidrum, hvor man må flyve VFR-dag
                Danmark er delt op i 4 tidszoner med hensyn til den daglige VFR-periode.
                De 4 zoner er:
                 -  Vest for 11Ø, inklusive Læsø
                 -  Øst for 11Ø, undtagen Læsø
                 -  Bornholm og Ertholmene - og området
                     over Bornholm og Ertholmene.
                 -  Området i Nordsøen vest for 008E
                Du må flyve VFR-dagflyvning fra morgentusmørkets begyndelse i den zone, du
                befinder  dig  i,  til  et  antal  minutter  efter  solnedgangstidspunktet  for
                Københavns Observatorium.
                Det er Trafikstyrelsen, der bestemmer dette minuttal. Se i VFG’en, bag på ICAO-
                kortet eller i BL 7-15 for at bestemme perioden for VFR dag-flyvning (UTC-tider).
                Uden for de daglige tider for VFR-flyvning, kan man, hvis forholdene tillader
                dette, flyve VFR-Nat.
                1.4.6.7    Flyvehøjder og højdemålerindstillinger
                Når  man  starter  på  en  betjent  lufthavn,  får  man  opgivet  QNH,  som  er  det
                lufttryk, højdemåleren skal stilles på for at vise flyets højde i forhold til MSL
                (Mean Sea Level).
                Starter  man  fra  en  mark  eller  fra  en  plads  med  ukendt  højde,  stilles
                højdemåleren på 0 fod. Så ved man, at den skal stå på 0 fod - når eller hvis man
                lander samme sted igen. I en  del lande kan  man få  opgivet lufttrykket ved
                ground level (jordoverfladen). Man skal i så fald spørge efter en QFE (FE kan så
                betragtes som Field Elevation).
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            62
     	
