Page 121 - PPL-2025-9fag
P. 121
Luftfartsret
LAPL(A)-certifikatet giver rettighed til, uden vederlag, at fungere som
luftfartøjschef eller andenpilot på en flyvemaskine i ikke erhvervsmæssig
luftfart, når nedenstående er opfyldt:
- Der må højst være 4 personer ombord i luftfartøjet
- Luftfartøjschefen skal, forinden flyvning med passagerer, have fløjet 10
timer som fartøjschef
1.9.3.3 Gyldighed og krav for at udføre rettigheder
Betingelse for at måtte udøve rettigheden, er, at medical og sprogtest er
gyldige.
Har du ikke opnået et 6-tal i sprogkarakter, men kun 5 eller 4, skal du have
fornyet din sprogtest med 5 hhv. 3 års mellemrum. En sprogkarakter på 6 er
eviggyldig.
For at måtte flyve med passagerer skal man indenfor de seneste 90 dage have
udført 3 starter og landinger på flyvemaskine af samme type/klasse.
Når man har opnået at få et LAPL-certifikat, så er selve certifikatet uden udløb.
Men rettighederne er der udløb på
LAPL(A)-certifikatets rettigheder gælder 2 år fra udstedelse og derefter 2 år fra
udløb, såfremt rettigheden forlænges eller fornys inden for gyldigheds-
perioden.
1.9.3.4 Forlængelse af rettigheder
En indehaver af et LAPL(A)-certifikat skal indenfor de seneste 24 måneder på
motorfly eller TMG have udført:
1) mindst 12 timers flyvetid som luftfartøjschef, herunder 12 starter og
landinger
og
2) opfriskningstræning på mindst en times samlet flyvetid med en instruktør
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 121