Page 187 - PPL-2025-9fag
P. 187
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
2.7.1.4 Korttidshukommelse
Efter at en information er modtaget, må hjernen afgøre, hvad informationen
skal bruges til. Hvis man fx hører et advarselssignal, kan man vælge at slå
advarslen fra og slå sig til ro med, at der sikkert ikke var noget galt. Det vil sige,
at man har valgt en aktiv reaktion.Den anden mulighed er at huske
informationen, medens man prøver at finde ud af, hvad årsagen til
advarselssignalet var.
Når man husker informationen i en kortere periode, siger man, at den er i
korttidshukommelsen.
Vi kan bevare informationen i korttidshukommelsen, hvis den bliver gentaget,
ellers vil den forsvinde i løbet af 10 til 20 sekunder.
Kommer der en ny information, vil det skabe belastning for korttids-
hukommelsen, og det kan bevirke, at informationen enten bliver glemt eller
blandet sammen med andet.
En del af korttidshukommelsen er den sensoriske hukommelse. Den er en slags
buffer for stimuli fra omverdenen. Al den information, der når vores sanser,
registreres i kort tid. Noget samles op og bearbejdes videre, men generelt er vi
ikke bevidste om denne hukommelse, den er implicit.
Korttidshukommelsen er et midlertidigt lager, og kan højest gemme poster i et
par minutter. Den har også begrænset kapacitet, og kan højest arbejde med 7
ting ad gangen (+/- 2 afhængig af personen). Korttidshukommelsen får input
fra både langtidshukommelsen og den sensoriske hukommelse.
Verbal kommunikation husker vi ofte som lydbilleder.
Ved uklar radio- kommunikation kan man let opfatte et ord forkert, specielt hvis
det er ord, som minder meget om hinanden, fx fly og sky.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 187