Page 21 - Luftfartsret 2024
P. 21

Luftfartsret


                Luftfartøjschefen er, hvad enten han betjener styregrejerne eller ej, ansvarlig

                for luftfartøjets føring i overensstemmelse med lufttrafikreglerne. Dog kan han

                afvige fra disse regler under omstændigheder, der gør sådan afvigelse absolut

                nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde.




                1.3.1.3    Operationelle bestemmelser


                Operationelt set er luftfartøjschefen ansvarlig for, at de til enhver tid gældende

                checklister anvendes. Ligeledes er luftfartøjschefen ansvarlig for at anvende

                etablerede VFR-ventemønstre, VFR-rapportpunkter og VFR-ruter, hvis det er

                påkrævet.

                Hvis der opstår en nødsituation under flyvning, skal luftfartøjschefen sikre sig,

                at  alle  personer  om  bord  instrueres  i  de  nødprocedurer  og  tiltag,  som

                situationen kræver. Hvis der under flyvning konstateres vejrforhold, der kan

                have betydning for andre luftfartøjers sikkerhed, eller der konstateres andre

                flyveforhold,  der  medfører  en  sikkerhedsrisiko,  skal  dette  snarest  muligt

                rapporteres til lufttrafiktjenesten. Sådanne rapporteringer skal indeholde alle
                oplysninger, som kan være af betydning for andre luftfartøjers sikkerhed.





                1.3.1.4    Forberedelse af flyvningen

                Før flyvning påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at de faciliteter på land

                og/eller  vand,  der  er  nødvendige  for  sikker  gennemførelse  af  flyvningen,

                inklusive radio og navigationsmidler, er tilgængelige og tilstrækkelige.


                Luftfartøjschefen  skal  sikre  sig,  at  besætningsmedlemmer  og  passagerer

                informeres om placering og brug af:

                       1.  Sikkerhedsbælter samt eventuelle skulderseler

                       2.  Redningsveste
                       3.  Nødudstyr og nødudgange

                       4.  Håndbagage og elektroniske apparater, herunder mobiltelefoner

                       5.  Iltudstyr

                       6.  Instruktioner vedrørende sikkerhed om bord


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024            21
   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26