Page 66 - Luftfartsret 2024
P. 66
Luftfartsret
Vi skal nu se på baner og banesystemer.
Herover ses en asfaltbane.
Baner har numre, som man finder frem til ved at tage banens magnetiske
retning og dividere med 10.
Banenumre skal altid bestå af 2 cifre, så når man får et resultat af ovennævnte,
som kun giver ét tal placeres et nul foran dette tal. Der afrundes til nærmeste
hele tal.
Ved parallelle baner kaldes den ene bane fx, som ovenfor, bane 09 R (right).
Det betyder, at hvis vi kommer og skal lande på bane 09R, så vil der nord for
denne på vores venstre side ligge en bane, der hedder bane 09L (left).
For at forhindre sandflugt for enden af banen, når jetflyene starter, har man
lagt asfalt ud et stykke, før banen begynder.
Hvis man ved start fra bane 27L får brug for at afbryde starten og bremse flyet,
kan stykket med de hvide pile på bruges (se illustration øverst).
Man kalder dette stykke ”stopway” eller overrun. Stykket med gule ”chevrons”
(pile) på kaldes ”clearway” og kan bruges som hindringsfrit stigeområde.
Men ved start fra bane 09, som jo må ske før tærsklen, er området med gule
chevrons ofte lavet som ”Blast Pads”, som hindrer, at blast (jetstrømmen) fra
de store fly blæser overfladen væk.
1.3.7.8 Banelys
Banelys bruges, når det er mørkt, eller når sigtbarheden er reduceret. Vi kan
tænde lys på ubemandede flyvepladser ved at taste et antal gange med
sendeknappen på en angivet frekvens.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024 66