Page 77 - Luftfartsret 2024
P. 77
Luftfartsret
Man kan gøre opmærksom på en nødsituation på en nødsituation på flere
måder:
- Afgive et signal bestående af gruppen SOS radiotelefonisk eller på
anden signaleringsmåde ( )
- Afgive et signal bestående af ordet MAYDAY via radioen (helst 3 gange)
- Afsende raketter eller bomber, der udkaster røde lys, med korte
mellemrum
- Afsende et faldskærmsblus, som viser rødt lys.
- Indstille transponderen på 7700 (medmindre du flyver kontrolleret
flyvning med tildelt transponderkode).
1.3.9.2 Ulovlig handling (flykapring mm)
Luftfartøjschefen skal så vidt muligt stille transponderen på 7500 mode A.
1.3.9.3 Eftersøgning og redning
Herunder følger definitioner af betegnelser, der vedrører eftersøgning og
redning af fly og flybesætning.
Flyveredningscentral (Rescue Coordination Centre - RCC):
Central, der har til opgave inden for et nærmere angivet område at sikre en
effektiv organisering af flyveredningstjeneste.
Flyveredningstjeneste (Search and Rescue - SAR):
Tjeneste, ethvert tiltag eller anvendelse af fartøj til brug for eftersøgnings- og
redningstjeneste ydet til luftfartøjer i nød samt til nødstedte fra luftfartøjer.
Anm.:
En sådan tjeneste, tiltag eller fartøj behøver nødvendigvis ikke være udpeget
eller udrustet til formålet, men kan med fordel anvendes i forbindelse med
eftersøgnings- og redningstjeneste ydet til luftfartøjer i nød.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021
77