Page 138 - PPL-2025-9fag
P. 138

Menneskelig ydeevne og begrænsninger


                2.3.3.1    Stofskiftet


                Hvad skal vi så bruge den ilt til?


                Ilt indgår i den proces, vi kalder stofskifte. Det kan kort forklares som en proces,

                hvor man har:

                                                                 2
                          brændstof + ilt                vand + CO  (kuldioxid) + energi

                Brændstoffet er den mad, vi spiser, og som i de indre organer omdannes til

                glukose / blodsukker, som sammen med ilten føres med blodet ud til de enkelte
                dele af kroppen, hvor stofskiftet sker.


                                                                                 2
                Produkterne af stofskiftet er affaldsstofferne vand og CO  samt energi.



                                                                       2
                              2
                Vand og CO  føres med blodet tilbage, hvor CO  udskilles i lungerne. Energien
                bruges til alle kroppens funktioner.


                Det er især hjernen og nervecellerne, som er følsomme over for lav iltprocent.


                Hjernen vejer ca. 2 % af din totale vægt, men den forbruger ca. 20% af den
                optagne ilt!





                2.3.3.2    Blod

                Vores blod har overordnet tre vigtige funktioner:

                  -  Blodet sørger for at transportere ilt, næringsstoffer mv. rundt i kroppen

                  -  Blodet forsvarer vores krop mod mikroorganismer

                  -  Blodet regulerer temperaturen i vores krop


                Blodet består af 2 hoveddele:
                  -  Plasma


                  -  Blodceller som består af:
                       o  røde blodceller

                       o  hvide blodceller

                       o  blodplader

                      Blodcellerne udgør cirka 45-50% af blodets volumen.




           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            138
   133   134   135   136   137   138   139   140   141   142   143