Page 27 - PPL-2025-9fag
P. 27

Luftfartsret


                Luftfartøjschefen er, hvad enten han betjener styregrejerne eller ej, ansvarlig

                for luftfartøjets føring i overensstemmelse med lufttrafikreglerne.


                Dog  kan  han  afvige  fra  disse  regler  under  omstændigheder,  der  gør  sådan

                afvigelse absolut nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde.




                1.3.3.1    Indberetning af hændelser og havari


                Luftfartøjschefen  skal,  hvis  der  sker  en  flyvesikkerhedsmæssig  begivenhed  i
                henhold  til  (EU)  376/2014,  inden  72  timer  indrapportere  dette  til


                Trafikstyrelsen på en flight safety report.

                Luftfartøjschefen  er  ansvarlig  for,  hvis  der  sker  et  havari  eller  en  alvorlig

                flyhændelse, at underrette Havarikommissionen.




                1.3.3.2     Operationelle bestemmelser


                Operationelt set er luftfartøjschefen ansvarlig for, at de til enhver tid gældende

                checklister anvendes.

                Ligeledes  er  luftfartøjschefen  ansvarlig  for  at  anvende  etablerede  VFR-

                ventemønstre, VFR-rapportpunkter og VFR-ruter, hvis det er påkrævet.


                Hvis der opstår en nødsituation under flyvning, skal luftfartøjschefen sikre sig,

                at  alle  personer  om  bord  instrueres  i  de  nødprocedurer  og  tiltag,  som

                situationen kræver.

                Hvis der under flyvning konstateres vejrforhold, der kan have betydning for

                andre  luftfartøjers  sikkerhed,  eller  der  konstateres  andre  flyveforhold,  der

                medfører  en  sikkerhedsrisiko,  skal  dette  snarest  muligt  rapporteres  til

                lufttrafiktjenesten.


                Sådanne  rapporteringer  skal  indeholde  alle  oplysninger,  som  kan  være  af
                betydning for andre luftfartøjers sikkerhed.




                Tilbage til indholdsfortegnelse




           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            27
   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32