Page 813 - PPL-2025-9fag
P. 813
Navigation
Punktet på kugleoverfladen afbildes på denne måde på cylinderen. Alle punkter
på kuglen med undtagelse af polerne kan i princippet afbildes på cylinderen, og
alle punkter på cylinderen modsvarer et og kun et punkt på kugleoverfladen.
I praksis vil områder omkring polerne fylde uforholdsmæssigt meget og være
kraftigt fortegnede på kortet. Mercatorprojektionen er derfor ikke særlig
velegnet til korttegning omkring polerne, som derfor ofte udelades (se
ovenstående kort).
9.4.1.5 Gnomonisk projektion
Kuglen placeres på en plan og kuglens centrum vælges som projektionspunkt. Et
punkt på kuglen afbildes ved at trække en ret linje fra projektionspunktet
gennem punktet op på planen (se figuren).
Af figuren ses, at
den nordlige
halvkugle og den
sydlige halvkugle
må afbildes hver
for sig.
Punktet, hvor billedplanen tangerer kuglen, kan vælges frit.
Den gnomoniske projektion har følgende egenskaber og mangler:
- En ret linje mellem to punkter på kortet viser den korteste vej mellem
punkterne. Det vil sige storcirkler afbildes som rette linjer.
- Ikke konform
- Viser ikke arealer korrekt
- Centrum vises korrekt, men forvrængning tiltager hurtigt væk fra centrum
- Kun afstande målt fra centrum er korrekt
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 813