Page 17 - 2020-MET-færdig_Neat
P. 17

Disse forhold eksisterer ikke i den rigtige atmosfære, og det skal derfor altid huskes,

            at man altid skal korrigere den aflæste højde, for at finde den rigtige højde.




                              Højdemåleren viser kun rigtigt

                              i standardatmosfæren!!




            Tilbage til indholdsfortegnelse


            Højdemålere

            Højdemålere fungerer i princippet som barometeret (se starten af afsnittet). Når

            man flyver i en bestemt højde, følger man i virkeligheden en isobar-flade.



            Krav til højdemåler må være, at når man holder på x-lufthavn, skal den vise pladsens

            højde over MSL. Flyver man derefter til y-lufthavn, må det også være et krav, at når
            man er landet der, skal højdemåleren vise y-lufthavns højde over MSL. Dette krav

            skal opfyldes uanset højdeforskelle, trykforskelle og temperaturforskelle på de to

            lufthavne.

            Hvordan gør vi så det?

            Jo, vi sender en betroet mand/kvinde ud til pladsens referencepunkt medbringende

            en supernøjagtig højdemåler. Når vedkommende kommer til referencepunktet,

            anbringes højdemåleren i den rette højde (ikke noget med at tage den op for at

            aflæse tallene), der drejes på indstillingen, til viserne indikerer den refererede højde

            over MSL. Nu aflæses et lufttryk i ”vinduet”. Det kalder vi pladsens QNH.



                              QNH er det atmosfæriske tryk reduceret til MSL i

                              overensstemmelse med standard atmosfæren.



            Ankommer et fly fra en fremmed lufthavn, skal piloten stille pladsens QNH ind på

            flyets højdemåler før landing.

            Så vidt så godt. Vi kan nu lande på en flyveplads med sikkerhed for nøjagtig
            højdemåling.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            17
   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22