Page 418 - 2023_Neat
        P. 418
     Når betjeningshåndtaget for karburatorforvarmen trækkes ud, åbnes det ellers
             lukkede varmespjæld, således at den opvarmede luft har fri passage til
             karburatoren.
                      Betjening af karburatorforvarme
                      Under motorprøven før flyvning testes karburatorforvarmens
                      funktion. Motoromdrejninger 1800, træk håndtaget for forvarme
                      ud, omdrejningstallet falder ca. 100 omdrejninger p.g.a. den federe
                      blanding. Derefter lukkes for forvarmen. Er omdrejningstallet nu
                      steget til over 1800, er det tegn på, at der har været is i
                      karburatoren. Proceduren må så gentages umiddelbart før take-off.
                      Man må huske, at den luft, der anvendes, når man har forvarme på,
                      ikke er filtreret, så undgå for langvarig anvendelse på jorden.
                      Under flyvning anvendes forvarme, hvis motorydelsen falder. Man
                      må huske på, at ydelsen falder yderligere, når man aktiverer
                      forvarmen. Når isen er smeltet, stiger omdrejningstallet igen.
                      Isning i karburatoren sker oftest ved lave omdrejninger, så under
                      nedgang og før landing trækker man forvarme.
             Undgå for længe brug af forvarme under kørsel, da der i jordhøjde er meget støv
             og andet, som motoren ikke har godt af.
             8.8.2  Karburatoris
             Karburator is dannes som følge af temperaturfald på grund af:
                1.     Fordampning af benzin
                2.     Trykfald i venturi
             Karburator is er farlig, fordi motoren kan gå i stå.
            Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023           418





