Page 249 - 2021_Neat
P. 249

5.4  Stall og spind                         (Flyveprincipper 2 - 2 videoer)



            5.4.1  Stall


            Stall kan betegnes som en situation, hvor den kritiske indfaldsvinkel, for det

            pågældende vingeprofil, er overskredet.  Resultat:

                -  mistet opdrift på oversiden af vingen

                -  stort hvirvelslæb - og dermed følgende

                -  stor profilmodstand

                -  trykcentret vandrer fremad på profilet; dette bevirker forringelse af
                   stabiliteten



            Hvis et stall får lov at udvikle sig, kan det resultere i, at flyet går i spind. Derfor gør

            man meget for at mindske risikoen for, at flyet staller utilsigtet.

            Vinger er konstrueret, så de staller inde ved roden (flykroppen) først. Dette gøres for

            at bevare krængerorenes virkning og derved forhindre, at flyet ’taber en vinge’ og

            går i spind.



            Metoder til at sikre, at vingen først staller inde ved kroppen kan være:
                  aerodynamisk vridning

                  geometrisk vridning

                  stall-lister

            På figuren til højre ses aerodynamisk vridning,


            udført ved at profilet ude ved tippen har en

            anderledes profil.

            Her ses geometrisk vridning. Der er forskel på

            indfaldsvinklen i position A og B.




            Figuren her viser anvendelse af stall-lister. Nogle

            steder på vingeforkanten er anbragt de såkaldte
            strips, som gør, at når luften passerer over disse, vil

            den ellers laminare luftstrøm ændres til turbulent

            luftstrøm.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021            249
   244   245   246   247   248   249   250   251   252   253   254