Page 30 - PPL-A 3fag
        P. 30
     Motor brænder og er gået i gang:
            Giv gas til 1800 omdrejninger pr. minut, taxi til egnet sted, lad motoren køre et par
            minutter, luk for benzin ved hanen/benzinvælgeren. Tag ildslukkeren med ud og sluk
            ilden, hvis det stadigvæk brænder.
            6.5.4  Elektrisk brand
            Hvis du har prøvet at kigge ind under instrumentpanelet, vil du have set de
            ledningsbundter, der er skjult derinde. Hvis der sker en kortslutning, kan den
            udviklede varme resultere i en elektrisk brand. Normalt ryger det bare og lugter
            fælt.
            Du skal nu:
            Slukke for hovedkontakten (strøm fra batteri og generator), lukke for den frisk-
            luft/kabinevarme, der kan komme ind i nederste del af kabinen, åbne for frisk luft
            fra højt placerede friskluftindtag.
            Hvis det ikke ophører med ild/røgudvikling, så brug halonslukkeren. Efter slukning,
            luft ud i kabinen, land snarest.
            6.5.5  Kabinebrand
            Hvis en passager har siddet og fumlet med tændstikker eller lighter og fået antændt
            noget brændbart, så klap ilden ud. Dæk den til, så den går ud. Brug evt. flasken med
            vand fra lommen i stoleryggen! (for det er en god ide at have en flaske med vand
            med, den kan også bruges ved halsbrand )
             6.5.6    Bekæmpelse af brand
             De fleste brande opstår heldigvis ikke, mens flyet er i luften, men før flyvningen
             starter.
             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021          30
     	
