Page 73 - PPL-A 3fag
P. 73
På vores rute kommer vi over vand og andre områder, hvor vi ikke kan finde sikre steder
for landing i tilfælde af motorstop. I lufttrafikreglerne står ang. flyvehøjder, at flyvningen
skal udføres i en højde, som i tilfælde af motorstop gør, at vi kan lande uden at være til
fare for mennesker på land eller vand.
Betragt ruten, der hvor vi går ind over Århus, og til vi er over land ovre på Djursland.
Her skal vi være sikre på at have glidedistance.
Bemærk den geniale metode til måling af afstande på et kort, som måske ikke
passer helt i skala, fordi det er en kopi. Du vil få brug for at måle efter denne
metode til teoriprøven!
Viden, fra tiden med faget NAVIGATION, som siger, at der mellem hvert bueminut
langs en meridian er 1 NM, kan anvendes her.
Vi skal kunne glide fra midten og ud af området og lande sikkert. Vi skal altså kunne
glide 5 NM. På tabellen kan vi aflæse, at det kræver 3500 fod at glide distancen. Hvis
vi ønsker at komme til kysten eller kanten af byen i 1500 fod, skal vi lægge 1500 fod
oveni de 3500, så det giver 5000 fod.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 73