Page 16 - 2023_Neat
P. 16

© Henning Bach Andersen


               Via dette kobles de forskellige radioer til højtalere eller headsets, og det

               bestemmes, hvilken radio der sendes fra.

               Under audiopanelet er anbragt 2 radioer, som hver har en kommunikationsdel

               (com-del) og en navigationsdel. Com-delen er til venstre, og man kan se den
               aktive frekvens på COM 1 er 127,25(0) MHz. Til højre herfor, i standby

               vinduet, står 118,00(0) og venter på at blive skiftet over som aktiv.

               I displayet er kun vist 2 cifre efter kommaet. Egentligt er der 3 cifre, men det

               sidste ciffer er skjult. I praksis betyder dette ikke noget.


               Sæt dig grundigt ind i virkemåden af radioen, for problemer med radioen

               opstår, når du fx under stress kommer til at trykke på en forkert knap eller

               ikke får sat et stik til et headset ordentligt i.


               Man har ofte valget mellem at anvende en håndmikrofon med sendeknap

               eller at bruge den indbyggede mikrofon i headsettet.

               Hvis mikrofonen i headsettet anvendes, skal man trykke på en sendetast, som

               oftest er anbragt i eller på rattet.




               4.4    Klar til at sende?

               Så er vi da vidst klar til at sende lidt fra radioen ikke?

               Den gyldne regel er, at man TÆNKER over, hvad

               man vil sige. Dernæst trykker man TASTen ned (når

               man hører, der er ledigt på frekvensen). Så TALer
               man tydeligt og med almindelig talehastighed (ca. 100 ord pr. minut) med

               anvendelse af de rigtige fraser.

               Når man er færdig, slipper man sendetasten.


               4.4.1   Stationens kaldesignal


               Når vi skal sende en melding, skal vi kende stationens kaldesignal. Det kan fx
               være Herning Radio. Vort fly kunne være OY-CTZ.




                 N-BEG radio 2023      -    Midtjysk Flyveskole                                            16
   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21