Page 26 - 2023_Neat
P. 26
© Henning Bach Andersen
➢ Klareringer og flyvekontrolinstruktioner til at køre ind på en bane, lande på
en bane, starte på en bane, holde kort før en bane, krydse en bane eller køre
tilbage ad en bane (backtrack), hvad enten banen er "bane i brug" eller ej
➢ Oplysninger om bane i brug, højdemålerindstilling, SSR-koder,
højdeinstruktioner, kurs- og fartinstruktioner samt for ankommende IFR-
flyvninger, hvad enten oplyst af lufttrafiktjenesten eller indeholdt i en ATIS-
udsendelse, gennemgangsniveau
Andre klareringer eller flyvekontrolinstruktioner, herunder betingede
klareringer, skal gentages af modtageren eller bekræftes på en måde, der klart
viser, at klareringen og flyvekontrolinstruktionen er forstået og vil blive fulgt.
Den, der udøver lufttrafiktjeneste, skal aflytte tilbagelæsningen for at sikre sig,
at klareringer og flyvekontrolinstruktioner er korrekt bekræftet, og skal
øjeblikkeligt korrigere enhver uoverensstemmelse, som tilbagelæsningen har
afsløret.
Hvis afsenderen af en melding, der læses tilbage, konstaterer fejl eller
misforståelser, skal der svares NEGATIVE, I SAY AGAIN / NEGATIV, JEG
GENTAGER hvorefter den korrekte version gentages.
N-BEG radio 2023 - Midtjysk Flyveskole 26