Page 44 - 2023_Neat
P. 44
© Henning Bach Andersen
Eller, hvis der er vished for, at det er modtagerdelen af din radio, det er galt
med:
• ”Sender blindt på grund af modtagerfejl”
Meldingen skal indeholde oplysning om, hvad piloten agter at foretage sig
samt tidspunkt for næste opkald.
Hele meldingen skal sendes 2 gange for at give modtageren større mulighed
for forståelse.
• Eks: ”Billund Twr. OYBKA sender blindt passerede Give 43 kalder op
igen nord for banen 47 – gentager – Billund Tower OYBKA sender
blindt passerede Give 43 kalder op igen nord for banen 47”
Hvis flyet er udstyret med transponder, squawker du 7600.
Hvis en jordstation ikke kan komme i forbindelse med dig, vil den forsøge
andre muligheder; f.eks. at sende på navigationshjælpemidler, som
jordstationen ved, at du bruger.
Jordstationen vil også transmittere blindt til dig og f.eks. give instruktion om,
at hvis du hører meddelelsen, så SQUAWK Ident eller lign.
Den kan også bede dig lave et drej i en bestemt retning, og hvis den ser dig
udføre dette, så kan den jo give videre instruktioner.
• Eks: ”OY-BKA Billund TWR hvis du læser mig lav et venstredrej – jeg
gentager OY-BKA hvis du læser mig så lav et venstredrej”
Reglerne foreskriver, at et luftfartøj, der har radiofejl og flyver
VMC, med alle midler (telefon – datalink) forsøger at få kontakt
med flyvepladsen, og lykkes dette ikke, skal det fortsætte VMC
og lande på nærmeste egnede flyveplads, uanset om
radiokontakt er krævet. Derefter skal han melde landing. Under
anflyvningen skal han holde øje med lyssignaler fra tårnet.
N-BEG radio 2023 - Midtjysk Flyveskole 44