Page 165 - 2021_Neat
P. 165


        
            Ved flyvning i bjerge skal man passe på, hvis

            der er kraftig vind hen over bjergene.

            Kommer du på vindsiden mod bjerget, får du

            hjælp til at komme over, så her er det ikke så

            slemt.

            Hvis du kommer mod bjerget fra læsiden,
            kan du støde ind i kraftig turbulens, i form af

            rotorvinde. Det ene øjeblik stiger du med

            1000 ft. pr. minut, og næste øjeblik er der

            nedgang med 2000 fod pr. minut. Det siger næsten sig selv, at det er en farlig

            situation.

            Hvis der er bølgeskyer, de linseformede Alto Cumulus Lenticularis, er det tegn på

            forhold, hvor der kan være rotorer gemt på læsiden. Så bjerge skal helst overflyves.




            3.4.5  Mekanisk og termisk turbulens


            Mekanisk turbulens dannes, når luften skal passere træer, huse eller ujævnt terræn.

            Aftager med højden, kraftigst i instabil luft (lærer du om senere). Jo kraftigere vind,

            jo kraftigere er den mekaniske turbulens.
            Termisk turbulens skyldes opstigning af varm luft eller nedsynkning af kold luft.

            Dannes på grund af uens opvarmning af jordoverfladen. Mindskes ved flyvning over

            vand.



            Husk at flyve tidlig morgen eller

            om aftenen hvis du vil undgå

            den værste turbulens.

            Svæveflyverne elsker den

            termiske turbulens. De kalder
            den for ”termik”.



            Farerne er lette at få øje på for

            små fly, der flyver ind i skyen

            her på tegningen.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021            165
   160   161   162   163   164   165   166   167   168   169   170