Page 499 - 2021_Neat
P. 499

Hvis man er alene i flyet, er det meget vigtigt, at man, inden flyvningen påbegyndes, har

            gjort sig klart, hvad man vil sige / gøre hvornår, så man ikke pludselig overraskes og

            måske kommer ud af kurs. Fx bør man inden opkald til kontrolenhed gøre sig klart, om

            man følger ruten, eller hvor man i givet fald befinder sig. Man bør gøre sig klart, hvad

            man i øvrigt vil sige samt have papir og pen parat, så man er klar til at nedskrive de
            informationer, man får.



            I god tid inden ankomst til bestemmelseslufthavnen bør man orientere sig nærmere om

            lufthavnen; det kan fx være lufthavnens radiofrekvens eller banens højde.



             9.10.4   Korrektion af kurs under flyvning

             Normalt vil man flyve en planlagt rute efter kendepunkter undervejs. Flyver man over

             ensartede områder, fx over skovene i Sverige, er der ikke så mange genkendelige
             navigationspunkter. Her vil man så typisk navigere efter en beregnet kurs.

             Hvis man kommer OFF Track (dvs ved siden af den planlagte kurs), er der en måde at

             korrigere på, således at man kommer tilbage på track gradvist. Metoden man bruger

             kaldes 1:60 reglen.



             1:60 Reglen

             Reglen går ud på, at hvis man har tilbagelagt                                                   en

             strækning på 60 (det kan være kilometer eller                                                   en

             hvilken som helst enhed), og man er kommet 1
             enhed OFF Track, så er man 1° OFF Track. Hvis man er 5 enheder OFF Track, så er man 5°

             OFF Track, og så videre.

             Hvis man har tilbagelagt en distance på 30 km og er 2 km nord for den planlagte rute, så

             vil man ved passage af 60 km være det dobbelte af 2 km = 4 km nord for ruten. Man har

             altså en afvigelse på 4° fra den planlagte rute.



             Lad os se et eksempel:

             Du er på en flyvetur efter 20 NM kommet 1 NM ud af kurs. Hvor mange grader er du så

             OFF Track?


                 Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021           499
   494   495   496   497   498   499   500   501