Page 52 - PPL-A 4fag
P. 52
Figuren her viser 3 fly, som
glider med forskellige
hastigheder. Flyet til højre glider
med en for lav hastighed og
opnår en kort glidedistance.
Piloten i flyet i midten har sat
farten op til 70 Kt, og han
kommer hurtigt til jorden. Men han når ikke helt så langt i glidedistance, som hvis
han havde udført glidningen med 55 Kt, som kunne være bedste glidehastighed for
flyet. Så, hvad enten du glider med lavere eller højere hastighed end den for
bedste glidedistance, vil du ikke komme så langt – i vindstille eller ved den opgivne
vægt.
Tilbage til indholdsfortegnelse
5.10.6 Landing
Landingen afslutter
enhver succesfuld
flyvning.
Om så selve landingen
bliver succesfuld, kan vi
kun håbe på.
Landingen er normalt det sværeste at lære, når man tager certifikat. En af
grundene til at det er svært, er at forholdene, vi lander under, aldrig er helt ens.
Der kan være forskel i vind, temperatur, tryk m.m., som gør, at vi må lave andre
rutiner end ellers.
Selve landingen starter, når vi passerer banetærsklen i 50 fod (for en standard
landing) til flyet. Landingen er slut, når flyet, efter at have fået kontakt med banen,
holder helt stille. Den brugte banelængde kalder vi landingsdistance. Afstanden fra
flyet får kontakt med jorden, til det holder helt stille kaldes landingsafløbet.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 52