Page 41 - BEG-2023_Neat
P. 41

© Henning Bach Andersen


            7.   Radiofejl


            Selv om det sjældent sker, skal du vide, hvad du gør, hvis radioen pludseligt ikke

            virker mere.


            I 98% af tilfældene er det betjeningsfejl, der ligger til grund for problemerne.

            Husk derfor at:

                •  kontrollere, at radioen er tændt og skruet op for.

            Tjek dernæst:
                •  er den rigtige frekvens stillet ind?

                •  er audiopanelet indstillet korrekt?

                •  Er alle stikforbindelser sat ordentligt fast?



            I praksis vil mistanken om svigtende radioforbindelse opstå, hvis et luftfartøj ikke får

            svar på sine meldinger – eller hvis en travl frekvens pludselig bliver tavs.
            Først forsøges det at etablere kontakt på andre frekvenser til samme tjenestested.

             •  Eks: Du var sidst i kontakt med Billund TWR på 119.000, og frekvensen er nu

                 tavs.

                 Så vil et godt forslag være, at du forsøger at kalde op til Billund Approach på
                 127.575.

                 Eventuelt kan du stille ind på ATIS-frekvensen 118.775, hvor der kontinuerligt

                 sendes Met. rapporter.



            Lykkes det ikke at skabe forbindelse på andre frekvenser, går du tilbage til den
            frekvens, du normalt ville anvende i dette luftrum.



            I håbet om, at det er de andres udstyr, der fejler noget, fortsætter du med at afgive

            meldinger. Du indleder disse med frasen:

                •  ”Transmitting blind”
            Eller, hvis der er vished for, at det er modtagerdelen af din radio, det er galt med:

                •  ”Transmitting blind due to receiver failure”




                                                                                                          41
   36   37   38   39   40   41   42   43   44   45   46