Page 51 - planbog 25_tryk
P. 51
Mål: At forbedre de sunde indholdsstoffer i dansk solbærsaft ved hjælp af en forbedring af det genetiske grun-
dlag for produktionen. At optimere udbytte og saftkvalitet ved timing og justering af kvælstoftilførslen. At
optimere metoden med varmtvandsbehandling og knopgalmider således, at metoden direkte kan implementeres
i erhvervet. At undersøge kort- og langtidsvirkningen af skivesvamp og filtrust på udbyttet og frugtkvalitet med
henblik på at forbedre grundlaget for beslutningsstøtte på afgrøden.
Perspektiv: Undersøgelser af nye sorters tilskud til sundhedsfremmende stoffer i solbærsaft, som kan have
betydning for forbrugeren. Varmtvandsbehandling vil være et stort skridt fremad til reduktion af problemet med
knopgalmider, som i dag ikke kan bekæmpes effektivt kemisk. Virkningen af skivesvamp og filtrust på udbytte og
kvalitet i solbær er ikke tidligere undersøgt, men det forventes afklaret, om bladskader forårsaget af sygdomme
kan accepteres i større omfang, end man har anset hidtil.
5) Sprøjteteknik i buskfrugt (primært solbær, men med interesser for alle afgrøder)
Baggrund: Buskfrugt har et stort behov for plantebeskyttelse gennem vækstsæsonen. Der har ikke været nogen
indsats på forsknings- og forsøgsområdet inden for sprøjteteknik i frugtavl i mange år. For at muliggøre en mere
effektiv og miljøskånsom pesticidanvendelse, parallelt til den udvikling der er foregået i landbrugsafgrøderne, er
det nødvendigt med en indsats for at dokumentere den biologiske effekt ved nogle af de nye sprøjteteknikker,
herunder specielt de afdriftsreducerende teknikker.
Mål: At beskrive sammenhængen mellem sprøjteteknik og biologisk effekt i buskfrugt med nye sprøjteteknikker,
herunder metoder til reduktion af afdrift. At indsamle international viden og erfaringer om sprøjteteknik i træfrugt
og formidle disse til erhvervet.
Perspektiv: Ved opgavens afslutning foreligger der en opdateret viden om sammenhængen mellem sprøjteteknik
og biologisk effekt. Der udarbejdes et system, som kan anvendes til at vurdere afstandskravene ved pesticidgod-
kendelse efter den anvendte teknik.
6) Højkvalitets kirsebærsaft
Baggrund: Surkirsebær dyrket til maskinel høst er en vigtig træfrugtkultur i Danmark. Den danske sort Stevns-
bær opfattes i Europa som en mærkevare, og størstedelen eksporteres til Tyskland og England.
51
Plan_Jubilæums_bog_tryk.indd 51 30-11-2018 08:44:20