Page 58 - planbog 25_tryk
P. 58
2007
Generalforsamlingen blev afholdt den 1. juni 2007 på Hotel Randers. I dette forår var der valg til vores
delegeretforsamling, men da der ikke var indkommet nogle forslag til en ny sammensætning, blev alle delegerede
genvalgt for den næste fem års periode.
På generalforsamlingen blev det ligeledes besluttet, at de to nuværende valgkredse blev ændret til kun én valgkreds.
Igen var obligationsrenten faldet. Bestyrelsen havde via to kreditforeninger fået udarbejdet en fyldestgørende over-
sigt over de forskellige kreditforeningslånetyper. Det blev til en redegørelse på 20 sider. Her blev obligationslån, kon-
tantlån, flexlån, rentetilpasningslån og afdragsfrie lån beskrevet. Efter gennemgangen af materialet var bestyrelsen
enig i at fortsætte med den forsigtige investeringsstrategi, som generalforsamlingen havde besluttet tidligere.
Et overblik over vores bevillinger til dato var, at vi havde støttet med 94 millioner kr., og at vi samtidig havde
forøget vores egenkapital med ca. 66 millioner kr.
I år tog vi en bustur rundt i Randers og omegn, hvor vi bl.a. besøgte Gl. Estrup.
Vi fik en ansøgning fra brancheudvalget for Frugt og Grønt, der blev bevilliget kr. 920.000 fordelt over de næste
tre år (sag 06001). Projektet skulle sætte fokus på kvalitet og merværdi i dansk frugt og bær. Det blev i ansøg-
ningen formuleret således:
”Forbrugerne foretrækker først og fremmest sunde, friske produkter, der giver oplevelser og livskvalitet. Om det
er dansk eller udenlandsk frugt og bær betyder ikke så meget, især ikke for de yngre generationer. For dem er
det afgørende, at produktet adskiller sig i kvalitet og virker nyt og spændende.
Kvaliteten skal løftes og synliggøres. De danske frugt- og bæravlere skal derfor højne og synliggøre kvaliteten af
danske produkter, så der kan opnås en højere pris. Alternativet er, at udenlandske varer vil komme til at dominere
udbuddet i butikkerne, og det bliver vanskeligt at opretholde en dansk produktion af frugt og bær.
58
Plan_Jubilæums_bog_tryk.indd 58 30-11-2018 08:44:26