Page 6 - planbog 25_tryk
P. 6
1994
Generalforsamlingen blev det år afholdt på Hotel Faaborg Fjord den 3. juni.
Foreningen havde opnået et medlemstal på 135, noget lavere end de 200 personer, som var forventet ved opstarten året før.
Fordelingen af de delegerede i repræsentantskabet var ikke endeligt på plads. Men man forventede, at fordelingen blev
fastlagt inden næste års generalforsamling. En mulig opdeling af landet kunne være i forhold til antal af forsikringstagere
i de forskellige landsdele.
For at varetage vores formue bedst muligt havde bestyrelsen valgt at sprede formuen i to banker, og valget faldt
på Den Danske Bank og Bikuben.
Udflugten det år gik til Svanninge Bakker og til Egeskov, hvor vi spiste frokost.
Svanninge Bakker Egeskov
I 1994 kom den første ansøgning, som blev godkendt. Det har så siden vist sig, at det også har været den største
bevilling, som foreningen har givet i de første 25 år: Restaurering af Frihedsstøtten. Projektet støttede vi med
6 millioner kr. over tre år. Vi fik to repræsentanter med i arbejdsgruppen, hvilket var en vigtig beslutning for os.
Vores repræsentanter blev bestyrelsesmedlemmerne Peder Chr. Ottosen og Erik Ullemose. Udover vores bevilling
kom Landbrugets Kulturfond med en bevilling på 2 millioner kr. Københavns Kommune tilbød derudover at stille
med den faglige ekspertise, som var nødvendig for at restaureringen kunne gennemføres, vederlagsfrit.
6
Plan_Jubilæums_bog_tryk.indd 6 30-11-2018 08:42:57