Page 7 - Kandis_blad_01_2022
P. 7
MIN HISTORIE
Kære alle Kandisfans.
Jeg vil gerne fortælle min historie om 25 års ven-
skab. Det startede i Frederiksborg Hallen i Hillerød
den 30.11.96. Der var jeg for første gang med en
veninde til koncert med Bamses Venner. Det var
også den koncert, hvor jeg mødte Frank for første
gang. Herefter fulgte mere end 250 koncerter, hvor
min veninde og jeg fulgte Bamses Venner rundt i
Danmark.
Vi har i tidens løb, mødt mange dejlige mennesker.
Vi har oplevet alt lige fra bryllupper til begravelser
og børnefødsler. Jeg var endda så heldig, at da
jeg selv blev gift den 12.8.2000, fik jeg en sang
fra Bamse, som han havde skrevet om, så den
passede til mig - det var en vild oplevelse, som
jeg altid vil huske. Da Bamse jo så desværre gik
bort den 1.1.2011, var det så desværre slut med
Bamses Venner.
Siden er Stig og Vennerne jo så kommet til, hvor
Frank jo heldigvis også er med på trommerne, når
han ikke er på tour med Kandis.
Jeg har i tiden med Bamses Venner også fulgt Kan-
dis, så der var på et tidspunkt, jeg var på langfart
næsten hver weekend. Det var bare fantastisk i
den tid, hvor jeg kunne følge begge mine
yndlingsbands på skift. Når vi indimellem
var med i pauserummet sammen med
Kandis, spurgte Kandis tit til Bamses Ven-
ner, og jeg fortalte ofte om, hvor dygtig
jeg synes Frank er. Husker også at Johnny
nævnte, at han synes trommesoloer var
gammeldags :-).
Så jeg blev bare så glad, da Frank så fik
jobbet i Kandis, og jeg fortsat kunne se
og tale med ham engang imellem.
Her den 30.11.21, er der så pludselig
gået 25 år. Det synes jeg naturligvis
skulle fejres, så jeg besluttede, at Frank
skulle have en kage. Der var heldigvis en
koncert i Fuglebjerg den 26.11.21. Der
ville Jeanette gerne hjælpe mig med at
overrække kagen til Frank, det blev han
heldigvis både meget glad og overrasket
over. Jeg havde en fantastisk aften endnu
engang, og har vedlagt et par billeder fra
vores jubilæum. Tusind tak til Frank for
de 25 hyggelige år, jeg glæder mig til de
næste 25. Også tak for trommestikkerne.
Tusind tak til Kandis for dejlig musik og
fantastiske oplevelser. De skaber altid
glæde hos mig og jeg nyder altid at se og
høre dem, både live og på cd.
Med venlig hilsen
Medlemsnummer 852
Linda Knudsen
7 7