Page 79 - Planbog 25
P. 79

Vi fik en ansøgning fra Langelands Biavlerforening (sag 13002),

        som søgte om kr. 150.000. Beløbet skulle bruges til at forbedre

        livsbetingelserne for bier og andre insekter, og derved også for

        småfugle, agerhøns og andet vildt. Der skulle oprettes 6-10

        arealer  på  hver  1-2  ha.  med  bi-  og  insektvenlige  planter.

        Arealerne skulle fordeles på hele Langeland. Med i projektet var

        Aarhus Universitet, som skulle stå for optælling og registrering

        af de nævnte arter ved start, under projektet og ved projekt-

        afslutningen.  Biavlerne,  der  boede  nær  de  planlagte  arealer,

        ville registrere evt. merudbytte af honningen. Projektet skulle

        løbe over fem år. Vi bevilligede beløbet.


        I dette forår modtog vi en ansøgning fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet (sag

        13024). Vi bevilgede 1 million kr. til et ph.d-stipendium til et projekt, som havde til formål at skabe genetisk

        fingeraftryk af de ca. 300 danske æblesorter, der var registreret i Pometets samling. Pometets opgave er at bevare

        gamle frugtsorter, som har en dansk oprindelse eller – hvis de er indførte – har eller har haft en betydning for

        frugtdyrkningen i Danmark.

        ”Æbler er fremmedbestøvede, og derfor skal to æblesorter krydse, før der sker en befrugtning. Bierne sørger

        imidlertid for bestøvningen, og derfor ved man aldrig, hvem der er ”far” til de æblekerner, der sidder inde i æblet

        på modertræet. Dog er der en chance for, at to æblesorter krydser, hvis de vokser i samme have eller i nabo-

        haver. For at lave en god æblesort kræves der to gode forældresorter, så hvis du har sådan to i haven, har du de

        bedste forudsætninger. Æblefrøene høstes fra de modne æbler i efteråret, hvorefter kernerne sås i en almindelig

        pottemuldsblanding i en urtepotte, der stilles udenfor vinteren over. Om foråret spirer de små frøplanter frem. De

        frøplanter, der vokser dårligt og er modtagelige overfor meldug og skurv, kan sorteres fra. At lave en ny æblesort

        er et lotteri, da rigtig mange frøplanter ikke har en kvalitet på sortsniveau. Man kan dog være heldig at skabe en

        nye, gode æblesorter – som for eksempel ”Ingrid Marie” og ”Filippa”, der er opstået på denne tilfældige måde.”

                                                                        78


   Plan_Jubilæums_bog_tryk.indd   78                                                                                              30-11-2018   08:44:57
   74   75   76   77   78   79   80   81   82   83   84