Page 82 - Planbog 25
P. 82

Videncentret for Landbrug i Skejby var begejstret

                                                                                  for projektidéen, og det førte til udvikling af et

                                                                                  meget ambitiøst mål: Inden for tre år at etablere

                                                                                  50-80  hektar med  elefantgræs  til  tækning  i

                                                                                  Østjylland. Nok til at forrente de maskiner, der

                                                                                  skal udvikles til projektet. Og nok til, at det kan

                                                                                  tjene som inspirationskilde til at få endnu flere

                                                                                  landmænd  til  at gå  ind i  denne lovende nye

                                                                                  produktionsform.” Vi bevilligede beløbet.




        Vi fik også en ansøgning fra Vestermølle i Skanderborg (sag 14031). Vi havde tidligere hjulpet Vestermølle med

        penge til istandsættelse af en af længerne på ejendommen. Denne gang blev der søgt om penge til opførelse af

        en Okkerhytte. Brøgger Arkitektfirma beskrev hytten således: ”Okkerhytten er som et træskrin, der bæres tæt

        hen over vandoverfladen af to store bjælker, spændt fra den ene bred til den anden. Facader og tag er beklædt

        med ubehandlede træspån, som med tiden tørrer op og får et sølvfarvet skær som fiskeskæl. Træspån er en

        smuk og naturlig beklædning, som på raffineret vis forbinder natur og kultur, og således får hytten til at spille

        sammen med skoven og skrænten. Fra møllen ser man den lille trekantede top af hyttens gavl stikke op over

        skrænten, som fører ned til dammen med det okkerfarvede vand. Fra hyttens interiør er der via små og store

        glaspartier udvalgte og indrammede udkig til broen, vandoverfladen, skrænten, himlen og trækronerne. Indvendigt

        er gulv, sider og loft udført i træ. I gulvet er indbygget lamineret gulvglas, som giver nærbillede ned til den

        brunrøde vandoverflade. Langs den ene væg er indbygget en træbænk. Der indlægges strøm i okkerhytten, så

        rummet kan oplyses, og der kan etableres udstillinger m.v. Okkerhytten vil på bedste måde både funktionelt,

        oplevelsesmæssigt og æstetisk lægge sig smukt og naturligt i landskabet og formidler historien om udvinding

        af okker ved Vestermølle.”

        Budgettet for hele opførelsen var på 1,2 million kr., vi bevilligede kr. 250.000, som Vestermølle ansøgte om.


                                                                        82


   Plan_Jubilæums_bog_tryk.indd   82                                                                                              30-11-2018   08:45:11
   77   78   79   80   81   82   83   84   85   86   87