Page 2 - Case Fru Carlsen
P. 2

Livshistorie






             Fru Carlsen er en 82-årig kvinde, der er gift med den 84-årige Mads Carlsen. Sammen har de 4 børn. De 2 ældste bor og arbejder

             i en by ca. 50 km. væk, mens de 2 yngste med deres børn bor i nærheden af forældrene. Fru Carlsen har været hjemmegående,

             og er glad for de 4 børn og børnebørn, som hun altid har strikket til. Fru Carlsen har også været glad for at passe hus og have.



             Ægteparret gik til folkedans i mange år, hvor de havde en stor omgangskreds. Fru Carlsen har også sunget i det lokale seniorkor,

             men begge dele stoppede Fru Carlsen med for ca. 5 år siden.



             For et år siden begyndte situationen i hjemmet at blive mere tilspidset. Efter morgenmaden begyndte fru Carlsen at sidde

             længere tid i sin lænestol i stuen, som til sidst blev det meste af dagen. Hun blev mere og mere forpustet, når hun gik rundt i

             huset. Til sidst ville hun helst ikke udenfor en dør på egen hånd eller ud i haven, da hun var blevet bange for at falde. Fru Carlsen

             stoppede også med at besøge den jævnaldrende nabokone, men heldigvis fortsatte nabokonen med at komme til kaffebesøg hos

             ægteparret.



             Fru Carlsen fik for 20 år siden fik konstateret Diabetes Mellitus type 2 samt hypertension. Hun er nu generet af Morbus Cordis

             incompensatio/hjerteinsufficiens.



             Ægtefællen synes ikke længere, han kunne tage ansvar for både fru Carlsen og den daglige husførelse. Fru Carlsen blev visiteret til

             en plejebolig på plejecenteret Højagergaard, hvor hun nu har boet i 2 måneder. Ægtefælle besøger dagligt fru Carlsen, både

             formiddag og eftermiddag.



             Hr Carlsen bor i ægteparrets ældrebolig. Han er selvhjulpen, kører bil og klarede de daglige gøremål i hjemmet bl.a. med

             robotstøvsuger og -plæneklipper. Da deres børn alle arbejder på fuld tid, vil Hr. Carlsen nødigt bede dem om hjælp.
   1   2   3   4   5