Page 4 - Case - Jan Carlsen
P. 4
Præsentation
Jan er lille og tynd. Han er meget stiv i kroppen og går med små trippende
skridt. Han er meget bange for at falde og støtter sig til møblerne. Han har
ingen mimik, og hans hud er bleg. Han fik diagnosen for en del år siden,
men kunne godt passe sit arbejde og bo sammen med sin kone. Han kunne
dog ikke længere bo i lejligheden, fordi den ligger på 4. sal, og der er ikke
elevator. Han kom ikke udenfor det sidste år, hvor han boede i lejligheden.
Han blev mere og mere inaktiv, og deres ægteskab var ved at gå i stykker.
Kilde: Pixabay
Til sidst kom det på tale, at Jan skulle flytte på plejecenter. Da visitator kom
ud for at tale med ham og hans kone, fortalte hun, at der også var
mulighed for, at Jan kunne få en lille bolig ved siden af plejecenteret. Her
var der udgang til have, og han kunne få lige så meget hjælp, som hvis han
boede på centeret.
Jan er meget glad for sin nye bolig, selvom han savner at bo sammen med
sin kone. Boligen er en etværelses lejlighed med køkken i stuen, gang og et
stort badeværelse. Der står en plejeseng i stuen. Jans skrivebord fylder en
del, så der er kun plads til en lille sofa og en lænestol. Møblerne er alle nye,
undtagen skrivebord og stol.
Jan har været lærer, indtil han gik på pension som 67-årig. Han har været
meget glad for sit arbejde, og han har været støtteperson for mange unge
mennesker. Jan har været aktiv i fodboldklubben, og han har været træner Jans nuværende bolig.
i over 20 år. Jan er æresmedlem og bliver inviteret med til fester og store
arrangementer i klubben. Han kommer dog ikke mere med, da han ikke
kender nogen mere.