Page 4 - Case Inger Kirstein
P. 4
Præsentation
Inger voksede op i strenge kår, hendes mor døde i barselssengen, da hun fik
Ingers lillebror. Inger er den ældste af tre børn. Faderen har haft forskellige
husbestyrinder, der var mere eller mindre søde. Egentlig har det været en
hård barndom. Hun skulle ud og tjene året før sin konfirmation. Men Inger
ønsker ikke at klage over noget. Hun synes, det har været et godt liv.
Inger har mødt sin mand på sygehuset, hvor hun har sygeplejelev. De har boet
i mandens barndoms hjem i 66 år og været gift lige så længe. De fik 5 børn
både piger og drenge og har nu 9 børnebørn og 2 oldebørn. Inger er glad for
selskab af familien.
Inger og hendes nu afdøde mand Kirstein flyttede på Rosengården for ca. 6
måneder siden, men efter kort tid på plejehjemmet døde hendes mand af
sygdom. Han havde sukkersyge, en blodsygdom og havde desuden stomi.
Inger har hjulpet ham i mange år i hjemmet. Da Inger faldt og brækkede sit
bækken kunne hun ikke hjælpe ham længere. Han ville ellers slet ikke på
plejehjem, men da de kunne flytte ind sammen gik det alligevel, og han blev
hurtig glad for de søde piger på Rosengården.
Inger er glad og taknemmelig for sine børn, og hun har ikke selvmedlidenhed
over at være blevet enke, når hun tænker på, at hun har børn og børnebørn.
Personalet er også søde og giver hende knus hverdag og det gør hende varm
indeni. Hun siger, at de er enestående til at hjælpe. Hun interesserer sig for at
læse og læser stadig bøger. Men hun strikker også meget, men bliver hurtig
træt. Hun benytter sig af at mødes med andre beboere om eftermiddagen,
hvor de strikker eller får læst højt af personalet.