Page 3 - Phoenix
P. 3
Phoenix
En mulig løsning til mørke områder
I mange kommuner ligger en del relativt befærdede
områder stadig mørke hen. Det kan være parkstier,
gangstier gennem mindre, grønne områder eller
andre arealer hvor det af den ene eller anden årsag
ikke har været muligt at installere belysning, til trods
for at dette ville lette færdslen og øge trygheden for
de borgere der benytter stierne.
Ofte er den simple årsag til den
manglende belysning at finde i
omkostningerne forbundet med køb
og installation af denne.
Nedgravningen af kabler øger arbejdstimerne
betragteligt, besværliggør projektet, og
forstyrrer omgivelserne. Sammen med de
heraf øgede omkostninger sætter dette hurtigt
en stopper for hele fortagenet.
Den åbenlyse fordel ved at bruge
solcellelamper, er at man undgår alt dette, og
projektet kan dermed udføres for en brøkdel
af prisen, uden videre forstyrrelse af
omgivelserne, og på meget kortere tid. Dette
muliggør opsætning af lamper i områder hvor
det ellers var dømt for omkostningsfuldt.