Page 5 - Biologibogen2017
P. 5

Studieteknik


               Mange bliver stressede af at gå i gymnasiet og synes aldrig der er tid nok til at lave alle
               lektierne - og er bange for ikke at klare sig godt nok. Biologi er ikke et svært fag, at forstå,
               men der kan være mange ord og begreber at huske og derfor vil en god studieteknik være af
               stor betydning for din succes.



               Læsning

               Historiefortællinger som vi kender det fra udsendelser i fjernsynet er ikke biologi. Biologi er
               masser af fremmedord og abstrakte begreber ofte koblet med grafer og søjlediagrammer,
               som både kan være svært at læse, forstå og uddrage essensen af. Derfor er det vigtigt at
               bruge bogen løbende i dit studie. Alt kernestof gennemgås i bogen. Her henvises også til
               fordybelsesstof i form af videoer og litteratur markeret som gule firkanter samt til
               observationer​, som er eksempler fra naturens verden markeret i grå firkanter. For at
               tydeliggøre hvad du bør kunne af ​fagbegreber er disse skrevet med ​rødt. ​Endelig er der gule
               faktabokse​, for at tydeliggøre begreber der forventes at du behersker.


               Opgaver


               I portfolien vil din lærer oprette afleveringer. Nogle af disse er “arbejder fra timen”, hvilket
               betyder at de ikke er obligatoriske afleveringer. Afleverer du dem for sent betyder det altså
               ikke noget for om du bliver indstillet til eksamen, men handler udelukkende om din læring.
               Andre opgaver er obligatoriske, og det betyder at du skal bruge dem til eksamen. Begge
               typer af arbejder tager afsæt i denne bog og er vigtige og vil også danne grund for din
               årskarakterer. Hertil kan du eventuelt få brug for hjælp på ​http://sprutten.otg.dk/?node=111










               Figur 2. “Blæksprutten” på ​http://sprutten.otg.dk giver eksempler på typeopgaver indenfor
               de forskellige fag på Odense Tekniske Gymnasium.

               I slutningen af hvert kapitel er der også formuleret en række opgaver. Disse opgaver lægger op til
               øvelse, repetition, refleksion og relaterer stoffet til din hverdag, då du får nemmere ved at huske og
               forstå det. Det kan være, at din lærer vælger at I skal arbejde med det i timerne, men ellers kan du
               bruge dem selv i dit arbejde med stoffet. Nogle af spørgsmålene kan såmænd bruges som
               inspiration til din gåtur med hunden.


               Noter

               For at forstå lektionernes indhold samt holde koncentrationen kan det være en rigtig god idé at du
               tager noter. De kan ind imellem være svært at følge med, men så kan du eventuelt tage et billede af


                                                                                                        4
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10