Page 4 - kattebakke sjålå

DEN SANDE KRO

Af Emma McCulloch

I anledning af at jeg for nu for snart godt 3 måneder siden var på en spontan tur
til Dokkedal, tænkte jeg at det var på sin plads at skrive en anmeldelse af min
gastronomiske oplevelse på Mulbjerg kro. Da jeg fornemmer at kro kulturen er
ved at være et uddøende kulturfænomen.
Når man træder ind i kroens mahogni farvede lokaler bliver man øjeblikkeligt
sendt tilbage til de glade 70’ere hvor brun og orange var en central æstetisk
overbevisning. Det er som at træde ind i en fuldstændig bevaret tidslomme hvor
det blanke kobber køkkengrej hænger nænsomt placeret på væggene side om
side med diverse udefinerbare landskabs malerier. De gule vægge beklædt med
de mørke træpaneler emmer ligesom af et dejligt guldbryllup med rejecocktail,
waldorfsalat, fløderand m.m.
Betjeningen var forbløffende hurtig. Vi var dog også de eneste gæster på denne
pågældende søndag omkring Kl ca.15.30.

Efter en lang og grundig granskning af menuen besluttede Jeg at bestille en kop
kaffe med mælk og den uundgåelige portion pandekager med vanilleis.

Maden blev serveret ca. 10 minutter efter bestillingen (igen forbløffende hurtig
betjening). Det visuelle udtryk af maden levede fuldstændig op til mine
forventninger. Det var ikke prangende eller overgjort, men ligepræcis som det
skulle være. Pandekagerne var anrettet i klassisk, foldede med en kugle vaniljeis
og lidt jordbærsovs on the side. Jeg tog en god indhalering af kaffen og den
duftede ligesom den skulle. Den duftede af kaffe. Pandekagerne var sprøde og
lækre og smagen Af den cremede vaniljeis vækkede minder om børnefødselsdage