Page 53 - Projektopstart og udveksling_Rev1.0
P. 53

WORKSHARING TERMINOLOGY




                  Muligheder med Worksets

                  Worksets giver mulighed for at samle udvalgte elementer i virtuelle grupper, med det formål at
                  styre den grafiske visning og administration af projektfilen. Derudover findes der en lang række
                  fordele ved Worksets, andet end blot at flere kan arbejde på samme fil.

                  Det kan virke uoverskueligt fra starten at bruge Worksets i et projekt, derfor er her nogle ideer
                  til, hvor det kan være hensigtsmæssigt at bruge Worksets.

                      Det kan være en fordel at bruge Worksets til at opdele et projekt med, således at hvis et
                      område ikke ønskes vist, kan det slukkes for at spare ressourcer.

                      Herudover; hvis en aktør i projektet ønsker at arbejde hjemme en dag, og ikke har en
                      direkte forbindelse til serveren, kan dette område nemt vælges, og kan tjekkes ud og gøres
                      redigerbart for denne aktør og låst for alle andre.
                      Det kan være en fordel at placere Revit Links samt CAD Links i egne Worksets, da det giver
                      muligheden for at slukke dem i hele projektet.
                      Oprette Worksets med henblik på samarbejde og for at opnå en bedre mulighed for styring
                      af samarbejdsparternes filer. Det er en fordel da Worksets kan slukkes heri, f.eks. på Levels
                      og Grids, da disse ikke ønskes vist i samarbejdsparternes fil.

                      Når Worksharing aktiveres, opstår en ny fane ”Worksets” i Visibility/Graphic Overrides-
                      dialogboksen. Med denne fane kan der tændes og slukkes for hele Worksets i et View.
                      Disse indstillinger kan yderligere gemmes i en View Template.

                      Antal brugere pr. workset

                      Antallet af brugere på Worksharing projekter vil påvirke ydelsen i Revit. Som tommelfinger
                      regel bør der tages stilling til bruger Worksets når antallet af brugere rammer 5-8 personer.
                      Ideelt set skal der skabes worksets således at så få brugere som muligt, er aktive i et
                      workset. Det betyder at der skal organiseres worksets efter de opgaver der udføres på
                      projektet, således at brugerne kan aktivere worksets i forskellige arbejdsområder alt efter
                      hvad der arbejdes med. Dette vil gøre at projektet bliver mere medgørligt og mindre følsom
                      over for et stort antal brugere.

                      Workset 1

                      Bemærk at Workset 1 er speciel, alle objekter på nær Levels og Grids bliver automatisk
                      placeret på Workset 1. Det er vigtigt at nævne Project Base Point og Survey Base Point,
                      disse to objekter er vigtige for projektets koordinering af placeringskoordinater og skal sikres
                      mod at blive slettet. Under normale omstændigheder kan de ikke slettes, men hvis man ikke
                      er opmærksom, kan man ved en fejl slette dem hvis de ligger på et Workset der slettes. Da
                      Workset 1 ikke kan slettes bør man IKKE flytte Project Base Point og Survey Base Point til
                      andre Worksets. Det er også en fordel ikke at omdøbe eller i øvrigt anvende Workset 1 da
                      det ikke kan slettes, dermed kan altid identificere hvilket workset der ikke kan slettes.









                   NTI A/S                                                                                   53
   48   49   50   51   52   53   54   55   56   57   58