Page 143 - AutoCAD Basis 2_Rev1.0
P. 143
Koordinatangivelse
Koordinatangivelse
Uden Dynamisk input
Nedenstående metoder anvendes til definition af et punkt i tegningsområdet i versioner af
AutoCAD og LT ældre end 2006, eller hvis ikke dynamisk input anvendes
Absolut Koordinatangivelse
Angiver position i forhold til koordinatsystemets
nulpunkt. Koordinatet angives som X,Y, f.eks. 8,5
(8 i X-retningen og 5 i Y-retningen). Komma (,)
mellem talværdierne angiver, at der er tale om et
koordinatsæt
Relativ Koordinatangivelse
Angiver position i forhold til det forrige punkt på
baggrund af afstanden langs henholdsvis X- og Y-
aksen. Koordinatet angives som @X,Y f.eks.
@4,3 (4 i X-retningen og 3 i Y-retningen).
Snabel-a (@) foran koordinaterne angiver, at der
er tale om relative koordinater i forhold til forrige
punkt.
Polær Koordinatangivelse
Angiver positionen ved hjælp af en afstand og en
vinkel i forhold til X-aksen. Vinkler angives
positivt mod uret, negativt med uret. Angives som
afstand<vinkel. F.eks. 4<30 (afstand 4 fra
nulpunktet i en vinkel på 30˚). Mindre end (<)
mellem talværdierne angiver, at der er tale om en
vinkelangivelse.
Et @ foran koordinaterne angiver at der tillige er
tale om relative koordinater. Angives som
@afstand<vinkel. F.eks. @4<30 (afstand 4 fra
forrige punkt i en vinkel på 30˚).
NTI 2017 143