Page 167 - AutoCAD Basis 1_Rev1.0
P. 167
ANNOTATION
Annotation kan oversættes til “note/kommentar”. I AutoCAD er det en betegnelse,
som kan tilknyttes en række objekter som en form for Properties Multiforms-funktion.
Annotation anvendes i kombination med Model / Layout. Til styring af funktionen
findes Annotationscale og vpscale i statusbaren.
Følgende objekter kan styres af annotation:
Text
Dimensions
Hatches
Tolerances
Multileaders
Blocks
Attributes
Med annotation er der mulighed for at skifte målsætningsskala, så den følger skalaen i
den enkelte Viewport eller i Model. Dette giver mulighed for at vælge det skalaforhold,
målsætningen skal vises i.
Andre former for annotation er f.eks. Text, Hatch og Block. Det er ikke altid muligt på
forhånd at vide, hvilken skala der ønskes anvendt til disse objekttyper. Ved at vælge
annotation er det muligt hurtigt at skifte skala. Tekst, der placeres i Model, tilpasses, så
det følger skalaen i de enkelte Viewports. Teksten kan frit flyttes i de enkelte
Viewports, uden at det kommer til at berøre visningen af den samme tekst i Viewports
med anden skala. Ændringer, der foretages i de enkelte Viewports, har ingen effekt på
teksten i Model, hvor den stadig ser ud, som da den blev lavet.
Det er vigtigt at påpege, at et objekt kan indeholde flere skalaer. Det er netop den
mulighed, der gør, at udseende, størrelse og placering kan ændres fra den ene Viewport
til den anden.
Senere i kompendiet gennemgås opsætning og anvendelse af Annotation Scale.
NTI 167