Page 173 - AutoCAD Basis 1_Rev1.0
P. 173
MTEXT
MTEXT <MT> <T>
Med MTEXT eller Multiline tekst oprettes et tekstafsnit, der placeres inden for en
tekstgrænse. Tekst skrevet med MTEXT er et enkelt tekstobjekt, uanset hvor mange
linier tekstafsnittet indeholder. Alle Windows-tekstfonte kan anvendes i AutoCAD.
MTEXT tillader en lang række formateringer af teksten, herunder tabulering m.m.,
ligesom det er muligt at indsætte en række specialkarakterer.
Sådan tilføjes en Mtext
1. Start kommandoen.
2. Angiv første hjørne af tekstafsnittet.
3. Angiv andet hjørne af tekstafsnittet.
4. Skriv teksten i den viste teksteditor.
Teksten kan skrives fra bunden i teksteditoren, eller den kan importeres fra f.eks, Word.
Hvis nogle af egenskaberne for en skrevet tekst ønskes rettet, markeres den
pågældende tekst, inden ændringen foretages.
Når teksten har det ønskede indhold og udseende, trykkes OK.
Teksten vil nu blive placeret i det tekstfelt, der blev udpeget i starten og tilpasse sig
bredden af det udpegede felt. Afgrænsningerne i top eller bund kan dog overskrides alt
efter tekstens størrelse og justering.
NTI 173